Støttestrømper til rejse, arbejde og graviditet

Hvad er støttestrømper?

Støttestrømper er strømper, der strammer mest om anklen og gradvist mindre op ad benet, så blodet får hjælp på vejen tilbage mod hjertet. Trykket måles i mmHg og aftager typisk fra omkring ankelhøjde til læggen, og det er netop den aftagende gradient — ikke stramheden i sig selv — der adskiller en støttestrømpe fra en almindelig tætsiddende strømpe. I vores udvalg af støttestrømper dækker ordet både de lette modeller, man kan købe frit, og de kraftigere kompressionsstrømper, der normalt vælges efter rådgivning.

Benene arbejder imod tyngdekraften hele dagen. Når man står eller sidder stille i mange timer, hjælper muskelpumpen i læggen mindre, end når man går, og det er i de situationer, en støttestrømpe gør en forskel for følelsen af tunge ben. Vi samler 223 modeller fra fem danske webshops, så det er til at sammenligne klasser, længder og materialer uden at klikke rundt.

Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper?

Forskellen ligger i trykket: støttestrømper har et let tryk, som man kan købe uden vejledning, mens kompressionsstrømper er inddelt i klasser med et defineret, højere tryk og normalt tilpasses efter mål. I dagligdagen bruges de to ord i flæng, og flere af produkterne i udvalget hedder ligefrem "støttestrømper / kompressionsstrømper" i butikkernes egne titler — derfor finder du begge dele her.

Grænsen går i praksis omkring 15-20 mmHg. Under det taler man om støtte, over det om kompression med klassebetegnelse. Skal du bruge en bestemt klasse efter en operation eller en diagnose, er det din læge eller en bandagist, der fastsætter den — det er ikke et valg, man træffer ud fra en produktbeskrivelse.

Hvad gør kompressionen ved benet?

Kompressionen støtter venerne i underbenet, så blodcirkulationen får hjælp på vejen op mod hjertet, og væske i mindre grad samler sig i vævet i løbet af dagen. Venerne har envejsklapper, der skal holde blodet på vej opad; når man står stille længe, arbejder de imod tyngdekraften uden hjælp fra læggens muskelpumpe, og det er dér den ydre støtte gør en forskel for, hvordan benene føles.

Det er også baggrunden for de tilstande, folk søger om i forbindelse med støttestrømper — åreknuder, hævelser, træthed i benene og risikoen for blodpropper på lange rejser. Vi hverken behandler eller forebygger noget fra denne side, og en strømpe er ikke et svar på en diagnose. Har du åreknuder, vedvarende hævelser, smerter i benet eller har haft en blodprop, er det din læge, der skal vurdere, om kompression er relevant, og i givet fald hvilken klasse.

Kompression til læg, skinneben og hæl

En del af udvalget er lægbind og kompressionsstrømper solgt under bandagekategorier frem for som støttestrømper, og de retter sig mod underbenet ved belastning frem for mod hele dagen i stående arbejde. Butikkerne katalogiserer dem under skinneben, akillessenebetændelse, hælspore og smerter i foden, fordi det er de gener, folk søger efter, når de leder efter støtte til netop den del af benet.

Forskellen på en lægbind og en knæstrømpe er, at lægbindet kun dækker læggen og hverken har fod eller ankelparti. Det giver et jævnere tryk over muskelbugen og kan bruges i en almindelig sok, men det har ikke den aftagende gradient fra anklen, som en støttestrømpe er bygget på. Skal trykket sidde lavest muligt på benet, er det knæstrømpen og ikke lægbindet, der er konstrueret til det. Gener i akillessene, hæl eller forfod bør ses af en fagperson, før man køber støtte til dem.

Hvad betyder kompressionsklasse og mmHg?

Kompressionsklasse angiver, hvor hårdt strømpen trykker ved anklen, målt i millimeter kviksølv, og klasse 1 ligger lavest med klasse 2 som det næste trin. Producenterne skriver enten klassen eller mmHg-spændet på pakken, og nogle bruger i stedet den-tallet, som er en vægtangivelse for garnet — Calypsos lårstrømper med blondekant er for eksempel 140 den. Den siger noget om strømpens tæthed og holdbarhed, men den er ikke det samme som kompression, og to strømper med samme den-tal kan trykke forskelligt.

Til daglig brug uden en konkret anbefaling er de lette klasser udgangspunktet. Går du efter en højere klasse, fordi nogen har anbefalet den, så køb efter det mål, du har fået — ikke efter din normale strømpestørrelse.

Hvornår skal man bruge støttestrømper?

Støttestrømper bruges typisk på lange dage i stående eller siddende arbejde, under flyrejser og togture, og i graviditeten, hvor benene belastes mere. Fælles for situationerne er, at benene er i ro eller i samme stilling i mange timer i træk, så læggens muskelpumpe ikke arbejder som ved almindelig gang.

Frisører, tandlæger, kokke, butiksansatte og sygeplejersker er blandt de faggrupper, der køber dem oftest, og de vælger som regel en knæstrømpe, der kan skjules under bukserne. Har du en konkret gene i benene, hører spørgsmålet om hvornår og hvor meget hjemme hos en fagperson frem for i en produktbeskrivelse.

Er det sundt at gå med støttestrømper?

For raske ben er lette støttestrømper et komfortprodukt, ikke en behandling, og de fleste bruger dem, fordi benene føles mindre trætte efter en lang dag. Der er ikke noget til hinder for at bruge dem forebyggende i de situationer, hvor benene står stille længe.

Kraftigere kompression er en anden sag. Her afhænger både gavnen og forsigtighedshensynene af, hvad der er årsagen til generne, og det er derfor, klasserne udleveres efter vurdering. Er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så spørg din læge eller på apoteket, inden du køber en høj klasse.

Hvor længe må man have støttestrømper på om dagen?

Lette støttestrømper tages normalt på om morgenen og af ved sengetid, altså den vågne del af døgnet. Princippet er, at benene er mindst hævede efter en nats hvile, og at strømpen derfor skal på, før hævelsen sætter ind — ikke efter.

Natten er undtagelsen. Almindelige støttestrømper er ikke beregnet til at sove i, og skal der bruges kompression om natten, er det noget, der aftales med en fagperson. Bliver strømpen ubehagelig, snører, efterlader dybe mærker eller giver følelsesløse tæer, skal den af — og så er størrelsen eller klassen forkert.

Hvornår må man ikke bruge støttestrømper?

Støttestrømper frarådes blandt andet ved nedsat blodforsyning i benene, ved visse hjertetilstande og ved sår eller hudproblemer på benet, og de tilfælde kan ikke afgøres ud fra en produktbeskrivelse. Rådfør dig med din læge, før du bruger kompressionsstrømper, hvis du har en kendt sygdom i kredsløbet eller er i tvivl.

Vi sælger ikke selv og rådgiver ikke om behandling. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet i de danske webshops, og siden her hjælper med at sammenligne modeller — ikke med at afgøre, hvad der er rigtigt for dig.

Hvilken støttestrømpe skal jeg vælge?

Støttestrømpen vælges efter længden først, derefter kompressionsklassen og til sidst materialet. Længden afgør, hvor benet støttes, klassen afgør trykket, og materialet afgør, hvordan strømpen føles en hel dag i et varmt lokale.

• Længde — knæstrømpe til daglig brug og arbejde, lårstrømpe når generne sidder over knæet, strømpebuks når man vil have hele benet dækket ensartet.
• Klasse — let støtte til forebyggelse og komfort, defineret klasse efter anbefaling.
• Materiale — nylon og elastan giver den tætteste pasform, bomuld og bambusviskose føles køligere mod huden.
• Tå — lukket tå er det almindelige, åben tå gør det lettere at få strømpen på og køligere om sommeren.
• Antal — strømper skal vaskes ofte, så to til tre par gør hverdagen nemmere end ét.

Sådan finder du den rette størrelse

Ankelomkredsen er det mål, der afgør størrelsen på en støttestrømpe — ikke skostørrelsen og ikke bukselængden. Mål omkring den smalleste del af anklen om morgenen, før benene hæver, og mål dertil læggens tykkeste sted samt afstanden fra gulv til knæhase, hvis du skal have knæstrømper.

Producenterne bruger forskellige skalaer. Nogle angiver S-XXL, andre nummererer 1 til 6, og en tredje gruppe bruger skostørrelsesspænd som 35-38 og 43-46, som du finder på komfort- og diabetesstrømperne i udvalget. Læs altid tabellen hos den enkelte shop, for en medium hos ét mærke er ikke en medium hos et andet. Sidder strømpen og ruller ned, eller skærer den ved knæet, er den for lille — ikke for stor.

Knæstrømper, lårstrømper eller strømpebukser?

Knæstrømpen er den mest solgte længde, fordi den dækker læggen, hvor hævelsen typisk sidder, og let kan skjules under bukser. Compressana TWIN med åben tå og TWIST med bomuld er eksempler på knæstrømper i udvalget, og de findes fra small til XXL.

Lårstrømpen går til midt på låret og holdes oppe af en silikonekant eller en blondekant, som Calypsos 140 den-model. Den vælges, når generne rækker over knæet, eller når man vil have en ensartet støtte på hele benet under en kjole. Strømpebuksen dækker begge ben og hofteparti i ét og er den eneste af de tre, der ikke kan glide ned — til gengæld skal hele buksen af, når man skal på toilettet.

Støttestrømper til mænd

Herremodeller adskiller sig ved at være vævet uden det fine dessin, som damemodellerne ofte har, og de findes i sort, marineblå og grå frem for beige og vanilje. Snittet er desuden bredere over foden og læggen, hvilket har betydning, når ankelomkredsen ligger i den øvre ende af skalaen.

Søgningen efter støttestrømper til mænd er en af de største i kategorien, og udvalget følger med: flere af producenterne fører samme model i en herre- og en dameudgave, hvor det reelt er farven og pasformen, der skiller dem. Er du i tvivl, så kig på ankelmålet i tabellen frem for på, hvilken afdeling strømpen står i.

Støttestrømper til gravide

Gravidmodeller har en blødere linning eller en strømpebuks med plads over maven, så trykket sidder på benet og ikke over livet. SupCare fører støttestrømpebukser til gravide i mikrofiber i både sort og beige, og de findes i flere størrelser.

Benene belastes mere i graviditeten, og mange oplever tunge ben og hævede ankler i de sidste måneder. Hvad der passer i den enkelte graviditet, hører hjemme hos jordemoder eller læge — også her gælder, at en høj kompressionsklasse ikke er noget, man selv vælger.

Flystrømper og rejsestrømper

Flystrømper er lette kompressionsstrømper beregnet til de timer, man sidder stille på en flyrejse eller en lang køretur. De er som regel knælange, i en let klasse og i et åndbart materiale, og de er blandt de modeller, folk køber til en bestemt lejlighed frem for til daglig brug.

I udvalget findes de både under navnet flystrømper og som kombinerede kompressions- og rejsestrømper i skostørrelsesspænd fra 35-37 op til 44-46. Tag dem på, før du sætter dig ind i flyet, og behold dem på under hele turen — det er nemmere end at få dem på med hævede fødder undervejs.

Diabetesstrømper og komfortstrømper

Komfort- og diabetesstrømper er kendetegnet ved en blød, ikke-snørende linning og flade sømme, så de ikke trykker eller gnaver, og de har typisk ingen eller meget let kompression. De henvender sig til fødder, der er følsomme, og til folk, der ikke tåler en almindelig elastik om læggen.

De findes i udvalget i skostørrelsesspænd fra 35-38 til 43-46, i sort, grå, mørkeblå og beige, og en del af dem er i bambusviskose. Har du diabetes, hører fodpleje og valg af strømper til den vejledning, du får i behandlingen — vi kan vise udvalget, men ikke rådgive om det.

Bambus, nylon og de øvrige materialer

Nylon med elastan giver den mest præcise og holdbare kompression, fordi de syntetiske fibre kan strækkes mange gange uden at miste form. Til gengæld er de varmere at have på end de naturbaserede alternativer, og det mærkes i et køkken eller en butik om sommeren.

Bambusviskose og bomuld ligger i den anden ende: køligere mod huden, blødere at tage på, men med en kompression der giver lidt mere efter i løbet af dagen og som regel skal vaskes oftere. Bambuni fører bambusmodeller i udvalget, og Compressana laver blandt andet TWIST-serien med bomuld. Microcotton hos Compressana er en blanding, der forsøger at ramme midt imellem.

Mærkerne i udvalget af støttestrømper

Compressana fylder mest i udvalget med serierne Lifestyle Piqué, TWIN, TWIST og Microcotton, der spænder fra lette støtteknæstrømper til strømpebukser med blondekant. Serierne adskiller sig på materiale og på, om tåen er lukket eller åben, mens klasserne findes på tværs af dem.

Calypso laver lårstrømper og strømpebukser i den finere, mere strømpelignende ende med 140 den og blondekant, altså modeller der skal kunne bruges til en kjole. SupCare har fokus på gravidsegmentet og på mikrofiber. Bambuni fører bambusbaserede komfortstrømper, og Satana.dk optræder som butiksnavn på en række melerede støttestrømper i farvekombinationer som grå/lilla og orange/grå, ofte solgt i sæt med tre par. Juzo er et af de mærker, der findes i kategorien på det danske marked med et bredt program af klassebestemte strømper til både kvinder og mænd.

Uden for de rene støttestrømpemærker findes flystrømper og rejsestrømper også fra producenter, der ellers laver sportsstrømper — de bruger kompression til at holde læggen samlet under belastning frem for til at aflaste den. Det er en anden hensigt med den samme mekanik.

Prisniveauerne følger mærkerne nogenlunde forudsigeligt. De melerede sæt fra butikkernes eget sortiment ligger lavest, fordi de sælges i pakker med flere par og uden klassebetegnelse. Compressana og Calypso ligger i midten og opefter, hvor forarbejdningen, de fine dessiner og de bredere størrelsesskalaer koster mere. De klassebestemte programmer, som apoteker og bandagister udleverer efter opmåling, ligger typisk over det, en webshop fører frit — dér betaler man også for tilpasningen.

Hvordan tager man støttestrømper på?

Støttestrømper tages på ved at vende strømpen halvt om vrangen ned til hælen, sætte foden i og rulle den op ad benet i stedet for at trække i den øverste kant. Trækker man i den øverste kant, samler materialet sig i folder om læggen, og så sidder kompressionen forkert hele dagen — det er den hyppigste grund til, at en rigtig størrelse føles forkert.

Gummihandsker gør et større arbejde end noget andet hjælpemiddel, fordi de giver greb i det glatte garn uden at flænge det med neglene. Til de kraftigere klasser findes påtagningsstativer og glidesokker, og er strømpen svær at få på, selv om målene passer, er det som regel klassen og ikke størrelsen, der er for høj. Tag dem på om morgenen, mens benene stadig er små.

Hvilke støttestrømper er gode mod uro i benene?

Der findes ingen støttestrømpe, der er dokumenteret som løsning på uro i benene, og vi anbefaler ikke et bestemt produkt til formålet. Uro i benene kan have flere årsager, og nogle af dem kræver udredning, så det rigtige første skridt er en snak med lægen frem for et køb.

Vælger du alligevel at prøve en let støttestrømpe for komfortens skyld, er det knæstrømpen i en let klasse, folk oftest starter med, fordi den er nem at tage af igen. Mærker du ubehag, snurren eller følelsesløshed, skal den af.

Kan man købe støttestrømper på apoteket?

Ja, apotekerne fører støttestrømper og kan måle dig op til kompressionsstrømper, og det er også dem, mange bliver henvist til, når en læge har anbefalet en bestemt klasse. Fordelen er opmålingen og vejledningen på stedet; ulempen er, at sortimentet er begrænset til de mærker, det enkelte apotek fører.

Webshoppene har til gengæld bredden, og priserne ligger typisk lavere, fordi de ikke skal dække en fysisk betjening. Kender du allerede dit mål og din klasse, er der ikke noget i vejen for at købe online. Skal du måles første gang, giver apoteket eller en bandagist mening.

Er støttestrømper et hjælpemiddel?

Kompressionsstrømper kan i visse tilfælde bevilges som hjælpemiddel af kommunen, men det kræver en lægelig vurdering og en ansøgning — det er ikke noget, der følger med købet. Reglerne og kriterierne fastsættes af kommunen, og du får svar på, hvad der gælder for dig, hos din egen læge eller i kommunens hjælpemiddelafdeling.

Lette støttestrømper til komfort og forebyggelse falder normalt uden for den ordning og betales af en selv. Det er en af grundene til, at prisforskellen mellem de lette og de klassebestemte modeller sjældent er det eneste, der afgør valget.

Hvad koster støttestrømper?

Støttestrømper koster fra omkring 50 kr. pr. par, hovedparten ligger mellem 110 og 400 kr., og de dyreste omkring 480 kr. og opefter. Prisen følger i store træk materialet og forarbejdningen: enkle melerede knæstrømper i sæt ligger lavest, mens strømpebukser og finere lårstrømper med blondekant ligger i den øverste tredjedel.

Sættene er værd at kigge på, hvis du skal bruge dem dagligt. Tre par til den pris, to koster enkeltvis, er almindeligt i den billige ende, og da støttestrømper skal vaskes efter hver brug, er antallet ofte vigtigere end den enkelte stykpris. Vil du se, hvad der er sat ned lige nu, samler vi det på tilbudssiden.

Sådan vasker og holder du dem

Støttestrømper vaskes efter hver brug ved 30 til 40 grader uden skyllemiddel, fordi skyllemiddel lægger sig om elastanet og reducerer strækket. Vask dem i et vaskenet, og lad dem lufttørre — tørretumbleren ødelægger elastikken hurtigere end noget andet.

Kompressionen aftager med tiden, uanset hvor godt man behandler strømpen. Er de blevet lette at få på i forhold til, da de var nye, har de mistet det tryk, de blev købt for. Derfor giver det mening at have flere par i rotation frem for at slide ét par ned.

Typiske fejlkøb

Det hyppigste fejlkøb er en størrelse valgt efter sko eller tøjstørrelse i stedet for ankelmålet, og resultatet er en strømpe, der enten ruller ned eller skærer ved knæet. Mål benet, før du bestiller — også når du køber samme model igen efter et års brug.

• For høj klasse uden anbefaling — kraftig kompression købt på egen hånd bliver ofte liggende i skuffen, fordi den er ubehagelig at have på hele dagen.
• Ét par — de skal vaskes dagligt, så ét par betyder, at man springer dage over.
• Skyllemiddel og tumbler — den hurtigste måde at ødelægge en ny strømpe på.
• Tages på om aftenen — strømpen skal på, før benet hæver, ellers lukker den hævelsen inde.
• Forkert længde — en lårstrømpe uden silikonekant glider ned på et glat ben og bruges derfor sjældnere end en knæstrømpe.

Ofte stillede spørgsmål

Er der forskel på støttestrømper og kompressionsstrømper?

Ja, forskellen er trykkets størrelse: støttestrømper har et let tryk uden klassebetegnelse, kompressionsstrømper har et defineret tryk inddelt i klasser. I danske webshops bruges ordene ofte om de samme produkter, så læs mmHg eller klassen frem for navnet.

Hvor mange timer må man gå med støttestrømper?

Lette støttestrømper bruges normalt gennem den vågne del af dagen og tages af ved sengetid. Skal de bruges anderledes end det, hører spørgsmålet hjemme hos den, der har anbefalet dem.

Kan mænd og kvinder bruge de samme støttestrømper?

Ja, mekanikken er den samme, og forskellen ligger i pasform, farve og dessin frem for i funktionen. Ankelmålet afgør størrelsen for begge køn, og flere modeller føres som unisex.

Hjælper støttestrømper mod hævede ben?

Støttestrømper modvirker, at væske samler sig i underbenet i løbet af dagen, og det er den effekt, folk køber dem for. Hævede ben kan dog have årsager, der skal undersøges, så vedvarende eller ensidig hævelse bør du få set på.

Kan man bruge støttestrømper i sport?

Ja, sportskompressionsstrømper bruges under løb og cykling til at holde læggen samlet, men de er lavet med en anden hensigt end de aflastende modeller. De sidder som regel strammere om læggen og løsere om anklen end en klassisk støttestrømpe.

Hvor mange par har man brug for?

To til tre par dækker en almindelig hverdag, fordi strømperne skal vaskes efter hver brug og lufttørre. Sæt med tre par er derfor det, der oftest giver den laveste pris pr. par i udvalget.

Sådan bruger du oversigten

Priserne på siden hentes dagligt fra de fem webshops, og du klikker videre til shoppen for at købe — prisen er den samme, som hvis du var gået direkte dertil. Vi udvælger efter specifikationer og popularitet og har ikke testet produkterne. Er du på jagt efter et nedslag, ligger de aktuelle på tilbudssiden.